Konkurrencebetingelser

Deltagelse og præmie

For at deltage i e-kvits rygestopkonkurrence skal du være fyldt 18 år og være daglig ryger.

Du skal tilmelde dig senest den 28. februar på app eller web og have første røgfri dag den 1. marts (første røgfri dag omtales som ”stopdato” på e-kvit).

Præmien er 15.000 kr. kontant. Beløbet er afgiftsfrit for vinderen.

Hvis du er i en økonomisk situation med specifikke regler, er det en god ide at kontakte dem, som forvalter reglerne (f.eks. SKAT eller en sagsbehandler i din kommune).

Du kan enten downloade appen eller bruge e-kvit via hjemmesiden e-kvit.dk.
Begge dele er gratis.

Tilmelding

Du tilmelder dig e-kvit og rygestopkonkurrencen ved at oprette en profil via appen eller på e-kvit.dk. Her finder du også konkurrencesiden, som er åben i perioden fra den 6. februar til og med den 28. februar. Du skal acceptere nærværende konkurrencebetingelser for at deltage, og du kan ikke tilmelde andre end dig selv.

Vinderen

Den 3. april får vinderen besked. Vi trækker en vinder tilfældigt blandt alle, som er:

  • Kendt i deres omgangskreds som daglig ryger
  • Tilmeldt konkurrencen
  • Tilmeldt e-kvit fra den 1. marts til den 3. april
  • Røgfri hele marts måned til og med den 3. april

Hvis du bliver den heldige vinder, skal du underskrive en bekræftelse på, at du har været fast ryger, og nu har været røgfri hele marts. Desuden skal du være villig til at stå frem med navn i forbindelse med offentliggørelsen af vinderen.

Vi kontakter dig direkte pr. telefon tirsdag den 3. april hvis det er dig, der løber med præmien.

Hvis du ikke har vundet, får du besked om dette onsdag den 4. april.

Ansatte i Kræftens Bekæmpelse, Sunrise og TypoConsult - samt medlemmer af deres husstand - kan ikke deltage i konkurrencen.